Når ulykken rammer …

... kræver det mere end tid og viljestyrke at få sig rejst igen. Det kræver også, at man er omgivet af mennesker med særlig viden inden for deres felt – og somme tider genoptræning døgnet rundt. Dét at ulykken rammer og man pludselig må lægge sit ve og vel i andres hænder, har René Brandi Nielsen erfaret på egen krop, da han i maj 2018 fik knust sit ene underben. Langsomt, men sikkert har han atter genvundet førligheden – ikke på samme niveau, som før ulykken, men tæt på så godt, som det kan blive.

28-11-2018Nyhed

45 årige René Brandi Nielsen arbejder til dagligt på havnen i Hanstholm, og har ved siden af et landbrug med kreaturer. En dag i maj går det galt hjemme på gården. René kommer ud for en alvorlig ulykke, hvor han kommer i klemme i rundballepresseren og knuser hele venstre underben. Ud over en måneds indlæggelse på sygehuset, er René nu tvunget til at bruge hjælpemidler, når han skal bevæge sig rundt, og må under ingen omstændigheder støtte på det ene ben. Kort efter han bliver udskrevet fra sygehuset, opstår der imidlertid svære komplikationer i form af infektioner, føleforstyrrelser og voldsomme hævelser og smerter døgnet rundt.

Døgnophold i Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen
Først i slutningen af juli får René lov til at støtte en smule på benet, og han kan nu begynde at træne det lidt mere. Det besluttes desuden, at René skal på døgnophold i Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen, så træningen kan intensiveres og fordeles over hele døgnet. I Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen er der i alt 15 døgnstuer, hvortil man kan visiteres til et intensivt genoptrænings- eller rehabiliteringsophold. Her er borgere i alle aldre og med meget forskellig typer diagnosebaggrund. Fælles for dem er behovet for genoptræning eller rehabilitering som følge af nedsat funktionsniveau. På døgnstuerne er fokus på målrettet genoptræning, ligesom det er muligt at give den enkelte den støtte i træningen eller den pleje, der kan være behov for over hele døgnet.

Den største indsats ligger hos én selv

René fortæller, at forskellen på ambulant genoptræning og døgngenoptræningen er, at der er en rolig atmosfære på døgnrehabiliteringen, og at der altid er nogen, som kan hjælpe og støtte – både med den fysiske genoptræning, men også den psykiske og mentale træning.

- Man knytter et tæt bånd til personalet på afdelingen, og alle er søde og omsorgsfulde. Det har gjort en kæmpe forskel at kunne træne over hele døgnet. Man har nemlig adgang til alle træningsfaciliteter, så man kan træne både aftener og weekender. Men det er op til én selv – for godt nok har du alle muligheder for at træne, men det er dig selv, der skal gøre indsatsen, siger René.

I døgngenoptræningen i Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen er indsatsen altid tværfaglig. I Renés tilfælde har der været behov for, at træningspersonalet har hjulpet med både sårpleje og træning i aftentimerne og weekender, mens fysioterapeuterne har stået for den træningsmæssige del på hverdagene.

Elterapi har været én af de behandlingsformer, der har hjulpet René.

Atter på rette vej

På døgngenoptræningen har René haft stor glæde af de specialmaskiner afdelingen råder over. Bl.a. har en såkaldt Flowtron-maskine gavnet nedbringelsen af de voldsomme hævelser i benet. Det er en maskine, der dræner benet for væske ved, at der pumpes luft i et hylster, som man skal have på benet.

Desuden har træning i en AlterG været en kæmpehjælp: Det er et løbebånd med en oppustelig manchet, som kan gør det muligt at gå og løbe næsten uden vægtbelastning – faktisk fjerner den 80 % af kropsvægten – en uvurderlig hjælp til at komme i gang med at gå igen.

- Det var i den, jeg tog de første skridt, da jeg efter 11 uger gradvist måtte begynde at tænke på at støtte på benet igen, fortæller René, som også har fået andre former for behandling, bl.a. el-terapi med elektroder, der sættes på huden og giver en mild elektrisk strøm, der aktiverer muskler og bevægelser.

- Personalet har under hele forløbet været smilende, og der har aldrig været sure miner. Der er en rigtig rar stemning på stedet, og det er super vigtigt for motivationen under et langt rehabiliteringsophold. Jeg landede lige midt i en sommerferieperiode, hvorfor det er klart, at man så ikke kan have den samme terapeut under hele forløbet. Men alle har virkelig været gode – selv de helt nye fysioterapeutstuderende, som har trænet med mig i perioder, har gjort en forskel og været en hjælp, slår han fast.

Den 26. oktober dette efterår er René udskrevet fra døgnopholdet, og træner nu igen ambulant tre gange ugentligt. Han er gående med lidt hjælp fra et par albuestokke, og han er fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

- Det er ikke sikkert, det bliver helt så godt som før, men jeg er på rette vej, og det havde jeg aldrig været uden en kæmpe indsats fra fysioterapeuter og plejepersonale. Der er en fantastisk ånd og hjælpsomhed, der er uundværlig, når ulykken pludselig rammer en – tusind tak til hele teamet, slutter han.
Opdateret 28-11-2018