Portræt offentliggjort

I stil med tidligere borgmestre, har Lene Kjelgaard Jensen (C) fået malet sit portræt, efter at have siddet på posten fra 2010 til og med 2017.

09-11-2018Nyhed

Portrættet hænger sammen med de øvrige seks portrætter i Mødesalen på rådhuset i Thisted, hvor der er offentlig adgang. Denne tradition for at få malet sit portræt går faktisk helt tilbage til 1917, hvor daværende borgmester Adolf Marius Aaberg i gl. Thisted Kommune startede den.

Lenes portræt er malet af kunstneren Rasmus Aagard, som nogle måske kender fra portrætkonkurrencen på DR1. Det er i øvrigt politikerne i Økonomiudvalget, som godkender ønsket om at få lavet portrætmalerier - ikke den afgående borgmester selv.

Hvis du gerne vil se portrættet, er du altid velkommen til at komme en tur forbi rådhusets mødesal. Du finder Mødesalen på 2. sal ved Ledelsessekretariatet, og der er åbent fra kl 9 til 15 på hverdage, torsdage indtil kl 17.


Vær opmærksom på, at ved afspilning sætter Youtube en cookie på din enhed

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00