Thisted Kommunes Kulturpris 2018


For syvende år i træk vil Thisted Kommunes Kulturpris blive uddelt d. 5. maj, 2018, og traditionen tro vil det foregå på Det Gamle Rådhus.

05-03-2018Pressemeddelelse

Kulturpris skulpturen, lavet i bronze, af kunstner Zoran LukaForberedelserne til årets uddeling er i fuld gang, og vi opfordrer alle til at komme og slutte sig til, når vi med musik, kunst, sang og god mad fejrer den kulturelle mangfoldighed, vi sammen har formået at opbygge i kommunen.

Kandidater indstilles senest d. 28. marts


Hvert år siden 2012 uddeles Thisted Kommunes Kulturpris til en forening, institution eller aktør, som har ydet en fremragende indsats. Kulturprisen uddeles i samarbejde mellem Thisted Kommune og Kulturelt Samråd i Thisted Kommune. Kulturprisen bliver uddelt i maj, og gives til kulturelle ildsjæle, der har ydet en indsats inden for billedkunst, drama, musik eller andet kunstnerisk område, og som samtidigt tager initiativer, igangsætter og inspirerer på det kulturelle område.

Skulpturen, som gives til årets kulturelle ildsjæl, er skabt af kunstneren Zoran Luka, der i mange år var en aktiv del af Kirsten Kjær Museum.

For at blive udvalgt som prismodtager, skal man opfylde følgende krav:
  • Modtageren har ydet en fremragende amatør- eller professionel indsats inden for billedkunst, drama, musik eller andet kunstnerisk område
  • Været med til at fremme og synliggøre kulturelle aktiviteter i Thisted Kommune
  • Udvist kulturelt mod og nytænkning
  • Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator på det kulturelle område
Tidligere modtagere er: Thomas Munk, formand for Thisted Teaterkreds (2012), Jakob Oschlag, Teaterinstruktør (2013), Thy Alive Festival (2014), Aase Odfelt, formand for Thy Kammermusikfestival (2015), Harald Fuglsang, Kirsten Kjærs Museum (2016) og Svend Sørensen, Museumspædagog, Thisted Museum (2017).

Du kan sende dit forslag til kandidater til Simone Milsø Gregersen på smg@thisted.dk

Der er ansøgningsfrist for indstilling af kandidater d. 28. marts.

For flere oplysninger, kontakt gerne kulturkonsulent Jennifer Strohmeyer på 9917 4148 eller jks@thisted.dk, eller formand for Kulturelt Samråd i Thisted Kommune Kennet Bøgehøj på kennet@spillestedetthy.dk.

Kontaktinfo

Kultur og Fritid
Asylgade 30
7700 Thisted

KulturRummet
Tingstrupvej 13
7700 Thisted

Telefon 99 17 17 17
E-mail: fritid@thisted.dk