Ny mulighed for at få overblik over regninger ved Thisted Kommune

Med løsningen “Mit betalingsoverblik” bliver det nu nemmere for borgere og virksomheder at få overblik, betale regninger og tilmelde løbende betalinger til
betalingsservice.

18-01-2018Nyhed

Det kan for eksempel være betalinger til daginstitution, biblioteket eller ejendomsskat.

I løsningen er det muligt at betale med betalingskort eller med MobilePay. Det er med andre ord et alternativ til at betale et girokort gennem din netbank.

Vælg en betalingsaftale, hvis ikke du kan betale her og nu

Hvis ikke du har mulighed for at betale til tiden, kan du oprette en betalingsaftale til de fleste typer regninger. Det betyder, at du kan dele betalingen op i mindre portioner, som du betaler over en længere periode.

Du finder Mit Betalingsoverblik på de sider, hvor der er betalingsmuligheder, samt på forsiden af www.thisted.dk i den orange kasse med selvbetjeningsmuligheder. Desuden ligger Mit Betalingsoverblik på borger.dk.

Kontaktinfo

Borgerservice og Ydelser
Beskæftigelses, Social- og Sundhedsforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
borgerservice@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag
 - onsdag
 10.00 - 14.30
Torsdag  10.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Telefontider:

Mandag
- onsdag
 08.00 - 15.00
Torsdag  08.00 - 17.00
Fredag
 08.00 - 13.00


Opdateret 25-01-2018