Thisted Kommune er med i Fuldkornsdagen 19. Januar


Nordjyderne er ret gode til at spise fuldkorn. Faktisk de bedste i Danmark, og det bliver markeret med en fuldkornsdag den 19. januar, som Kræftens Bekæmpelse og Fuldkornspartnerskabet, står bag.

17-01-2018Nyhed

I Thisted Kommune kommer skoler og lokale kantiner til at mærke dagen, som står i fuldkornets tegn. Nordjyderne spiser i gennemsnit 66 gram fuldkorn om dagen. Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse, i en nye undersøgelse ”Kost, kræft og helbred – næste generationer”, hvor 34.715 personer indtil nu har deltaget.

Fredag den 19. januar er Årets Fuldkornsdag, og her vil kommuner, kantiner, hospitaler, supermarkeder og mange andre organisationer og virksomheder i hele landet gøre en indsats for at få danskerne til at spise mere fuldkorn.
En af dem er Thisted Kommune.

- Vi sætter fokus på fuldkornsdagen gennem plakater og inspirerende postkort, som bl.a. er sendt ud til alle skolerne i kommunen. Vi vil også sætte fokus på fuldkorn gennem opslag på vores sundheds-Facebookside. Derudover har vi også kun fuldkorn på menuen i vores kantiner på fuldkornsdagen, fortæller Anne Fink, chef for Ældre og Sundhedsafdelingen.

Fuldkornspartnerskabet tror på 75 gr. om dagen


Fuldkornspartnerskabet står bag Årets Fuldkornsdag og har siden 2009 arbejdet for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

- Det går den rigtige vej med fuldkorn, og det er meget positivt, at nordjyderne nu spiser 66 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit. Vi tror på, at hele landet kan komme op på 75 gram fuldkorn om dagen, som Fødevarestyrelsen anbefaler, fortæller Rikke Iben Neess, som er kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.

Borgerne i Region Nordjylland deler førstepladsen med jyderne og fynboerne, som spiser over 63 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit. Mens hovedstaden og Sjælland spiser mindre fuldkorn.

- Vi er glade for, at nordjyderne bakker op om Årets Fuldkornsdag, for det er vigtigt at gentage budskabet om at spise fuldkorn, så flere får glæde af de vigtige kostfibre, mineraler og vitaminer, som fuldkorn indeholder, afslutter Rikke Iben Neess.

Så hold øje med, om der er ekstra fokus på fuldkorn på din arbejdsplads, hos den lokale bager, eller i dit lokale supermarked og hvis ikke, så spørg efter fuldkorn.

For mere information, så kontakt:
Signe Lyngklip
Klinisk diætist, Sundhed og kvalitet
mobil: 21 58 90 37
email: sly@thisted.dk

Anne Fink
Chef for Ældre- og Sundhedsafdelingen
Mobil: 99 17 19 55
E-mail: afi@thisted.dk

Kontaktinfo

Sundhed
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: thistedkommune@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag - onsdag   
10.00 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 10.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag   
10.00 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 10.00 - 14.00