Fælles indsats for nordjysk vækst

De 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i Business Region North Denmark (BRN) længe arbejdet på at styrke de nordjyske virksomheders vækstmuligheder.

07-12-2018Nyhed

I regi af Business Region North Denmark har de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, såvel som andre samarbejdspartnere, længe arbejdet på at styrke de nordjyske virksomheders vækstmuligheder – blandt andet ved at forbedre adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele Nordjylland.

Som en del af dette fokuseres der på tilførsel af højtuddannet arbejdskraft til små og mellemstore, nordjyske virksomheder. I dette aspekt, mener vi, at det er afgørende, at erhvervslivets og de studerendes relationer styrkes – og studiejobs er en oplagt vej mod netop dette.

Initiativet 1000 nye studiejobs har givet anledning til, at der er blevet etableret over 1300 nye studiejobs alene i det offentlige i Nordjylland.

Oprettelsen af den fælles studiejobportal i 2017, StudiejobNordjylland.dk, er ligeledes en del af denne indsats og skal bidrage til styrkede relationer mellem virksomheder og studerende. Her kan både studerende og arbejdsgivere finde information om fordelene ved studiejobs og om ansættelsesprocessen m.v. Arbejdsgiverne kan,

En studentermedhjælper kan ikke sammenlignes med en studiepraktikant eller et projektsamarbejde, hvor der altid vil være specielle studieretningskrav. En studentermedhjælper løser de opgaver, I har behov for at få løst i virksomheden.

Det er veldokumenteret, at ansættelse af højtuddannede medarbejdere skaber udvikling, innovation og væsentlige produktivitetsforbedringer.

Ved at ansætte en studentermedhjælper får din virksomhed:

  • kompetent, selvstændig og motiveret arbejdskraft, som gerne vil anvende viden i praksis og udbygge deres netværk
  • fleksibel arbejdskraft til lav pris
  • frigjort ressourcer blandt det øvrige personale
  • adgang til den nyeste viden og forskning inden for jeres branche
  • mulighed for at rekruttere fremtidige medarbejdere på en uforpligtende facon


Studentermedhjælpere har mange forskellige styrker og kompetencer afhængig af uddannelse og personlig baggrund. Generelt er de også: o vant til at arbejde med IT og teknisk udstyr

  • gode til at søge informationer, behandle data og analysere
  • selvstændige og tør tage en beslutning
  • skriftligt velformulerede og trænede i at formidle viden
  • hurtige til at danne sig overblik og sammenfatte viden
  • gode til at koordinere og strukturere


- Studiejobnordjylland.dk gør det nemt og gratis for nordjyske arbejdsgivere at slå studiejobs op.

- På Studiejobnordjylland.dk kan du finde viden og gode råd om studentermedhjælp – og om, hvordan du kommer i gang.

- Indryk et studiejob på StudiejobNordjylland.dk – opslaget bliver delt med studerende i Nordjylland.
Læs mere på www.studiejobnordjylland.dk