Skulpturguide

Rundt omkring i hele Thy kan du finde en række gemte kunstværker. I skulpturguiden kan du finde 67 skulpturer fordelt ud i hele kommunen, med tilhørende informationer om kunstneren samt værkets GPS-koordinator.
Sospiro
Sospiro ved J.A. Plast, Vestervigvej 163 i Bedsted Thy 
Postens ben
Postens Ben er placeret ved Klostergade og Teglgårdsvej i Vestervig
 

Thisted-pigen er måske den mest kendte af de forskellige kulturelle kunstskatte, som Thisted Kommune har at byde på. Men faktisk har kommunen over 60 skulpturer og kunstværker spredt ud over hele Thy.

I vores guide vil Museum Thy og Thisted Kommune gøre opmærksom på disse mange gemte og oversete kulturskatte. Og med et omfattende materiale bestående af både billeder, beskrivelser og GPS-koordinater kan kunstelskere, skattejægere og helt almindelige borgere få glæde af gratis kunstoplevelser på nært hold.

Skulpturguiden er produceret af Lise Lynge Dahlgaard, som til dagligt læser Kunsthistorie på Aarhus Universitet.

 - Guiden er produceret i et praktisk lommeformat, som du kan have med dig overalt. Den er gratis og du kan få dit eget eksempel på bibliotekerne, i Thy Turistinformation, på Museum Thy eller i Borgerservice- og Ydelser, rådhuset i Thisted, fortæller Lise Dahlgaard stolt.

Desuden kan skulpturguiden hentes i digital udgave nederst i artiklen.

Arbejdet med Skulpturguiden er første kapitel i en større fortælling om skulpturkunst og kultur i Thisted Kommune. Senere på året planlægger Kultur- og Fritid ved Thisted Kommune at udvide den digitale udgave med blandt andet mere information om skulpturerne samt om kunstnerne bag.

Hent skulpturguiden

Hent skulpturguiden for Thisted, Sydthy og Nordthy

Kontaktinfo

Kultur og Fritid
Asylgade 30
7700 Thisted

KulturRummet
Tingstrupvej 13
7700 Thisted

Telefon 99 17 17 17
E-mail: fritid@thisted.dk