Årlige events

Hvert år bliver der afholdt store events i Thy. Her er navnene på nogle af dem.

Alive Festival


Alive Festival er en ung festival, der præsenterer ny musik i og udenfor Plantagehuset en weekend i august måned. Festivalen blev afholdt for første gang i 2009. Her præsenteres hvert år de bedste nye danske navne, side om side med undergrund, upcoming bands og de bedste lokale talenter. Det hele arrangeres af frivillige kræfter.
Læs mere på http://www.alivefestival.dk

BookArts Festival


Årlig international BookArts Festival, der afholdes på Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård. Festivalen fokuserer på udvikling og talentpleje af kunstnere og kunsthåndværkere indenfor book arts og tiltrækker hvert år udstillere fra hele verden. Festivalen blev stiftet i 2009 og er blevet afholdt hver år siden. Festivalen bliver 2-årig fra og med 2014.
Læs mere på http://www.bookarts-doverodde.dk/
Kontakt: 97 95 92 66 / E-mail: bookarts@bookarts-doverodde.dk

Børnekulturnatten


Hvert år i september måned arrangerer Thisted Kommune i samarbejde med en hel række institutioner og foreninger i Thisted en kulturnat for børn. Programmet præsenteres i dagspressen. Kontakt kulturkonsulent Karen Louise Erichsen for mere information.

Kulturekspressen


Årets kulturuge i Thy afholdes hvert år i uge 42 Sydthy. Hvert år kommer beboerforeninger, borgerforeninger og kulturinstitutioner med deres bud på kulturelle oplevelser – og gennem årene er det blevet til alt fra afrikanske dansere, troubadourer, kirkekoncerter, sanseture, veteranbilløb, gadegudstjenester, revy og meget mere. Sekretariat og den ucensurerede hovedudstillingen har til og med år 2011 været huset på Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter i Hurup. Fra 2012 flytter begge dele til Limfjordscentret Doverodde Købmandsgaard.
Læs mere på www.kulturekspressen.dk

SommerSjov

Hvert år arrangerer Thisted Kommune hyggelige sommerkoncerter i Christiansgave i Thisted, ved Fyret i Hanstholm og i Anlægget i Hurup. Der er gratis adgang.

Se programmet for SommerSjov 2016

Thy MasterClass / Thy Kammermusikfestival


Hvert år mødes unge talentfulde musikere med professionelle undervisere og udøvende kunstnere fra hele verden til masterclasses i Thy. Masterclassen afsluttes af en lang række offentlige koncerter og skolekoncerter, der går under navnet Thy Kammermusikfestival. Her har ud mulighed for at høre musik i topklasse på dejlige steder rundt om i Thy.
Læs mere på http://www.thymasterclass.dk/

ThyRock
Kontakt: HP Madsen
Adresse: Jyllandsallé 31
By: 7700 Thisted
Telefon: 97 91 14 77
E-mail: hp.jarl@madsen.mail.dk
Web: http://www.thyrock.dk

Kontaktinfo

Plan og Miljø
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54
E-mail: teknisk@thisted.dk