Apps fra Thisted Kommune


Thisted Kommune har udviklet flere apps, blandt andet "Mit Thy" og "Borger-app".

App'en Mit Thy udkommer sidst på året til både iOS, Android og web

Mit Thy

I app'en kan du blandt andet finde genbrugspladsens åbningstider, få overblikket over kulturelle arrangementer samt få hurtigt svar på ofte stillede spørgsmål. Mit Thy finder du i App Store, Play og i en særlig web-udgave.

Udover at applikationen giver borgerne et nemt og hurtig overblik over kulturlivet, events og oplevelser i hele kommunen, giver den også en lang række praktiske oplysninger, for eksempel åbningstider på biblioteket, en oversigt over parkeringspladser og legepladser i kommunen.

Desuden kan man få hurtige svar på ofte stillede spørgsmål, f.eks. om pas, boligstøtte eller vielse.

Fem hovedkategorier

App’en består af fem hovedkategorier: Steder, Arrangementer, Thy Liv, Min Kommune og Brug Kommunen.

I STEDER finder du overblikket over kommunale institutioner, spillesteder, biblioteker, parkeringspladser, svømmehaller, legepladser og seværdigheder i Nationalpark Thy.

I ARRANGEMENTER få du nem adgang til oplevelser og events i hele kommunen. Du kan for eksempel finde koncerter, kunstudstillinger eller teaterforestillinger.

Under THY LIV har du mulighed for at dele dine oplevelser med andre borgere og brugere. Du kan fx uploade dine egne billeder fra en række favoritsteder, eller se de forskellige områder, som andre brugere har udvalgt som netop deres favorit-spot i kommunen.

MIN KOMMUNE giver dig adgang til de aktuelle ledige stillinger fra Thisted Kommune, ligesom du finder både åbningstider og telefonnumre til en lang af kommunes områder og institutioner.

BRUG KOMMUNEN er borgernes genvej til selvbetjening. I første omgang indeholder denne menu en nem og hurtig måde for borgerne at rapportere om hul eller fejl og skader på vejene. Senere bliver menuen udbygget med andre muligheder, for eksempel rotteanmeldelse eller flytning.

Du finder Mit THY til iOS i App Store eller Android i Google Play.

Ikon for Borger app

 

Borger-app

 

Vores løsning til information og selvbetjeninger hedder kort og godt "Borger-app". Det er en fælles kommune-app, hvor indholdet deles og udvikles i samarbejde med andre kommunen og hjemmesiden selvbetjening.nu

i Borger-app kan du finde svar på en lang række spørgsmål, for eksempel om flytning, at bestille nyt pas, melde rotter eller afhente affald.

Borger-App findes til iOS i App Store og til Android på Google Play.

Affald Thy

Få overblik over dit affald med Affald Thy app’en

     

Med vores nye App, Affald Thy, får du en lang række muligheder og hjælp til korrekt håndtering af dit affald.

Affald Thy findes både til iOS (Apple) og Android – og både i en smartphone og iPad/tablet udgave.

Affald Thy kan bl.a. bruges til at:  

  • Se hvilke ordninger du er tilmeldt, og anmode om ændringer
  • Finde datoer for afhentning af forskellige affaldstyper
  • Give besked om manglende afhentninger eller problemer med tømningen
  • Se genbrugscentrenes åbningstider og placering i kommunen
  • Bestil afhentning af Genbrugsekspressen (storskrald), hvis du er omfattet af ringeordning.
  • Finde den nærmeste genbrugsstation
  • Slå dit affald op i en sorteringsguide, der viser hvordan du bedst kan bortskaffe det
  • Foretage til- og framelding af beskedservice
  • Få information om aktuelle driftsbeskeder
  • Bestille en kode til din ekstra sæk med affald
  • Finde kontaktoplysninger

Du får det bedste udbytte af Affald Thy, hvis du gemmer din adresse og dine kontaktoplysninger i app’en første gang du bruger den.

Hent Affald Thy nu!

Hent Affald Thy her: Affald Thy
Det koster ikke noget.

Kontaktinfo

Center for IT og Digitalisering
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
it@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag -
onsdag
 08.00 - 15.00

Torsdag
 
 08.00 - 17.00

Fredag

 08.00 - 14.00