Spillestedet Thy

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har besluttet at udpege Spillested Thy som regionalt spillested i perioden 2017-2020. Dette sikrer Spillestedet Thy et årligt tilskud på 1 mio. kr. fra stat og kommune frem til 2020.
Ansøgningsprocessen begyndte sidste forår, og det lange forarbejde har nu båret frugt. Det skyldes ikke mindst et enestående samarbejde i det musikalske miljø, der tæller 14 musiske og kulturelle foreninger i Thisted Kommune, som udmøntede sig i stiftelsen af Spillested Thy.

En sejr for det musikalske miljø

At blive udpeget som regionalt spillested, giver musiklivet i Thy et enormt løft. Både i forhold til talentudvikling, og i forhold til muligheden for at få ny, spændende musik såvel som store, etablerede navne til Thy. Fra 1. januar 2017 afholder Spillestedet Thy derfor koncerter for alle –  både de unge, jazzfolkene, rockhovederne, liebhaver af det klassiske, folkemusik med mere. Og ej at forglemme også aktiviteter for de mindste.

En for alle – alle for en

Spillested Thy favner bredt, både fordi så mange kulturinstitutioner inddrages, men også i særdeleshed fordi Spillested Thy får til huse i Plantagehuset i KulturRummet, der rummer flere forskellige institutioner og aktører. Men Spillested Thy skal favne alle spillesteder i kommunen. Det vil sige, det bliver et spillested med scener placeret rundt omkring i kommunen, så musikken kommer derud, hvor publikum er.

Du kan læse mere om Spillestedet Thy på Kulturrummets hjemmeside

Kontaktinfo

Kultur og Fritid
Asylgade 30
7700 Thisted

KulturRummet
Tingstrupvej 13
7700 Thisted

Telefon 99 17 17 17
E-mail: fritid@thisted.dk