Kulturprisen 2016

Og årets vinder er... Harald Fuglesang.
Den 28. maj 2016 samledes Thisteds kulturliv for 5. gang på Det Gl. Rådhus til fejring af kommunens kulturliv og uddeling af Kulturprisen. Den eftertragte pris uddeles til en kulturel ildsjæl, der har gjort og/ eller gør en ekstra indsats for kulturen i Thisted Kommune.

 

Årets modtager

Harald er 83 år og en vaske ægte ildsjæl. Han er uddannet læge i tropesygdomme og har siddet i kommunalbestyrelsen i Hanstholm for Venstre. Men det er hans store lidenskab og engagement inden for kunstverdenen, der har givet ham prisen.

Harald er grundlægger af Kirsten Kjær Museet og har skabt et sted for kunstnere, hvor de er frie og kan skabe, samtidig med at stedet favner besøgende med gæstfrihed og inspiration.

Her ses et billede af prismodtageren. Vi ønsker Harald et stort tillykke med Kulturprisen 2016!

Kulturprisen uddeles siden 2011 i samarbejde mellem Thisted Kommune og Kulturelt Samråd i Thisted Kommune.