Business Breakfast

Thisted Kommune tager nu initiativ til en række dialogmøder med erhvervslivet under navnet Business Breakfast. Møderne holdes som tidlige morgenmøder, en gang hver anden måned.

SÅ er det igen tid til Business Breakfast..!

TID Torsdag den 7. sep 2017, kl. 07.30 – 09.15
STED Dolle A/S, Vestergade 14, 7741 Frøstrup
ORDSTYRER Peter Malling Donslund, sektionsleder Erhverv

Denne gang byder vi på: THISTED KOMMUNES FREMTIDIGE ERHVERVSINDSATS, herunder oplæg om DI's erhvervsklimamåling, Thisted Kommunes erhvervspolitik samt indsatser og projekter de næste år. Herudover vil deltagene komme til at bidrage med deres input til kommunens kommende indsatser.

Der vil blive brugt digitale redskaber, og vi vil derfor opfordre til, at man tager sin smartphone med. Skulle dette ikke være muligt, vil der være mulighed for at låne en på stedet.

HUSK - hvis du vil med på en rundtur hos Dolle A/S, må du meget gerne skrive dette i din tilmelding.

Husk tilmelding til Torben på 24 60 19 79. 

Du kan hente hele programmet her

Bred vifte af emner og virksomheder

Møderne arrangeres af kommunens erhvervsafdeling i samarbejde med Thy Erhvervsforum. Der vil til alle møderne være repræsentanter fra både jobcenter, det tekniske område, Erhvervskontakten samt Thy Erhvervsforum. Alle er områder, som virksomhederne kan få en snak med før eller efter mødet.

Formålet med møderne er, at der skabes en dialog mellem erhvervslivet og Thisted Kommune. Til møderne vil der blive fremlagt og diskuteret relevante emner, som er besluttet i samarbejde med erhvervslivet. For Thisted Kommune er det vigtigt, at oplæggende netop dækker emner, som virksomhederne har behov for at få diskuteret. På denne kan erhvervslivet og Thisted Kommune bedre løfte udviklingen sammen i hele kommunen.  

Business Breakfast møderne vil fremover blive afholdt den tredje torsdag hver anden måned.

Nem tilmelding på mail eller sms

Torben Pedersen fra Erhvervskontakten står for koordinering og tilmelding. Du kan kontakte ham på 2460 1979 eller per e-mail erhverv@thisted.dk.

Afholdte arrangementer

Business Breakfast den 16. marts 2017

Business Breakfast den 18. maj 2017

Business Breakfast den 7. september 2017

Kontaktinfo

Erhverv
Asylgade 30
Telefon: 99 17 17 00
Fax: 99 17 22 64
E-mail: erhverv@thisted.dk