Erhvervs adgang til kommunens genbrugscentre

Generel information

For at få adgang til Thisted Kommunes genbrugscentre, skal erhvervsvirksomheder tilmelde sig på http://Genbrugsplads.info

På samme hjemmeside kan du følge med i din virksomheds besøg på genbrugscentrene.

Her kan du se genbrugscentrenes åbningstider, beliggenhed m.v. Du kan også se reglerne for erhvervs adgang på genbrugscentrene, som bl.a. siger, at du ikke må komme med køretøjer over 3500 kg.

Når du har tilmeldt din virksomhed, skal du fremover blot sende en SMS til 1919 + en kode, hver gang du ønsker at benytte genbrugscentrene.

Koder

 Gp 7871  En enhed (bil eller trailer)  Thisted Genbrugscenter     
 Gp 7872      To enheder (bil og trailer)  Thisted Genbrugscenter    
         
 Gp 7873  En enhed (bil eller trailer)  Sydthy Genbrugscenter    
 Gp 7874  To enheder (bil og trailer)  Sydthy Genbrugscenter    
         
 Gp 7875  En enhed (bil eller trailer)  Hanstholm Genbrugscenter    
 Gp 7876  To enheder (bil og trailer)  Hanstholm Genbrugscenter    
         
 Gp 7877  En enhed (bil eller trailer)  Frøstrup Genbrugscenter    
 Gp 7878  To enheder (bil og trailer)  Frøstrup Genbrugscenter    

Når du sender SMS'en, skal det være fra ét af de mobilnumre, som du indberettede, da du tilmeldte virksomheden.
Når du sender en SMS, får du adgang til ét af kommunens genbrugscentre. Hver SMS giver én adgang til genbrugscentret i 1 time. Du vil modtage en kvitteringsSMS retur. KvitteringsSMS'en skal du kunne vise på genbrugscentret, hvis personalet spørger.
Du skal kunne påbegynde afleveringen af affaldet inden 1 time, efter du har sendt SMS'en. Efter 1 time bortfalder din adgang til genbrugscentret.

Hvis du har problemer med at sende en SMS til 1919, så forsøg i stedet at sende SMS'en til 4244 1919.

Priser

Der betales pr. SMS/pr. adgang. Det koster 135 kr. pr. gang for adgang med én enhed med affald (f.eks. trailer), og 270 kr. pr. gang for adgang med to enheder med affald (f.eks. både bil og trailer).
Priserne er inkl. moms.

Herudover skal du betale et fast årligt generelt affaldsgebyr, som i 2016 er på kr. 188,35 inkl. moms.

Betaling

Når du tilmelder din virksomhed, får du mulighed for at tilmelde dig betaling via betalingskort (Dankort, Visa). Hvis du vælger denne form for betaling, vil du automatisk blive trukket et beløb svarende til taksten på den SMS, du sender.

Hvis du ikke benytter muligheden med betalingskort, vil vi ca. hvert halve år fremsende en regning for dine besøg.

Privat affald

Alt affald, som afleveres i erhvervskøretøjer, betragtes som erhvervsaffald. Hvis en ejer eller en medarbejder fra en erhvervsvirksomhed ønsker at aflevere privat affald, skal affaldet afleveres i privat bil. Dette gælder uanset om erhvervskøretøjet er med papegøjeplader eller der er frikøbs-billetter.

Dispensation

Miljø- og Teknikudvalget har vedtaget
- at viceværter gratis kan komme med affald fra lejere, som betaler miljøgebyr. Ordningen omfatter boligselskaber, ældrecentre, bosteder samt feriecentre, hvor ejerne/lejerne betaler miljøgebyr.
- at erhvervsaffald, som henhører fra virksomhedens egne aktiviteter, skal der betales gebyr for ved levering på genbrugscentret ved at sende en SMS på samme vis, som øvrige erhvervsvirksomheder.
Private genbrugsbutikker har fået fritagelse for gebyret, men skal dog sende en SMS, inden de kommer med affald, i lighed med øvrige erhvervsvirksomheder.