Regler for at holde i tomgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Thisted Kommune har den 13. marts 2017 vedtaget et regulativ for tomgangskørsel.

Regulativet er gældende i Thisted kommune, og er fastsat med hjemmel i § 18 i bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj 2016 (Miljøaktivitetsbekendtgørelsen).

§ 1
stk. 1 Motoren i et holdende motordrevet køretøj må ikke være i gang i længere tid
end højst 3 minutter.


stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

  • så længe det motordrevne køretøj befinder sig i en trafikkø
  • så længe det af hensyn til køretøjets anvendelse eller dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til:
  • af- og pålæsning,
  • lys m.m. på udrykningskøretøjer,
  • komprimering af affald,
  • tilvejebringelse af trykluft,
  • lignende specielle tilfælde.
stk. 3 Undtaget fra bestemmelse i stk. 1 er desuden den motoranvendelse, som er
nødvendig i forbindelse med reparation og justering af motor.

§ 2

Overtrædelse af bestemmelsen i § 1 straffes med bøde. Sagerne behandles som politisager.

§ 3

Dette regulativ træder i kraft den 1. april 2017.

Kontaktinfo

Plan og Miljø
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54
E-mail: teknisk@thisted.dk