Frister for hjælpemidler

Når du har søgt om et hjælpemiddel, har Thisted Kommune en sagsbehandlingsfrist. Det er denne frist som garanterer dig et svar, inden for et bestemt tidsramme. Fristerne varierer alt efter typen af hjælpemiddel.

Du kan se sagsbehandlernes frister for at behandle din ansøgning herunder. Du skal dog være opmærksom på, at sagsbehandlingsfristen er fristen for, hvornår din ansøgning er bevilliget eller afslået. Herefter afhænger ventetid af, om hjælpemidlet er på lager eller i restordre hos leverandøren.

Diabetes, stomi og inkontinens


Hvis du søger om hjælpemidler for diabetes, stomi eller inkontinens for første gang, er fristen op til ti uger. Hvis du søger for 2. gang eller mere, er fristen otte uger.

Kropsbårne hjælpemidler

For personer, som for første gang søger om 

  • arm- eller benproteser 
  • brystproteser 
  • kompressionsstrømper 
  • ortopædiske fodindlæg 
  • korsetter 
  • parykker

er der en frist på op til 12 uger. For 2. gangs ansøgere er fristen op til otte uger.

Andre hjælpemidler

Hvis du søger om kørestole, arbejdsstole eller rollatorer er fristen op til 13 uger

Køretøjer

Hvis du søger om et køretøj, for eksempel cykler eller elkøretøjer, er fristen op til 18 uger
Bevilling af særlig indretning i biler: 12 uger

Boligændringer

- Bevilling af små boligændringer: 13 uger
- Bevilling af store boligændringer: 30 uger

Støtte til køb af biler

Hvis du har søgt om støtte til at købe en bil, er fristen op til 24 uger.

Det er loven om social service, § 112-116, der bestemmer fristerne for de enkelte typer af hjælpemidler.