Flexkørsel for fysisk handicappede

Flexkørsel for fysisk handicappede (Flexhandicap) er et tilbud om kollektiv trafik til dig med et fysisk handicap. Du kan blive transporteret med taxa eller liftbus fra din gadedør til adresser i hele Region Nordjylland og Midtjylland.

Hvad er Flexhandicap

Flexhandicap omfatter kørsel til fritidsaktiviteter, familiebesøg, indkøb, kulturelle arrangementer, lægebesøg mv. og kan benyttes alle ugens dage, hele døgnet.

Optagelse i Flexhandicap finder sted efter du har sendt din ansøgning til Thisted Kommune og er blevet godkendt.

Hvordan bliver du medlem?

Du kan blive medlem af flexhandicap, hvis du opfylder følgende: 

  •  Er fyldt 18 år. 
  •  Er svært bevægelseshæmmet.

Svært bevægelseshæmmet defineres som fysisk handicappede, der er bevilget et ganghjælpemiddel til støtte for gangfunktionen af Thisted Kommune eller er berettiget til at få bevilget et ganghjælpemiddel, men ikke kan anvende det.

For at blive medlem skal du udfylde et ansøgningsskema: Hent ansøgningsskema til flexhandicap.

Se visitationsstandard for Flexhandicap i Thisted Kommune for yderlige information.

Hvad koster flexhandicap?

Det koster et årlig kontingent på 424 kr. at være medlem af Flexhandicap. Herudover skal du betale for hver enkelt tur, du kører prisen er 2,70 kr. pr. km. – dog minimum pr. tur 30,- kr. I Thisted Kommune er maksimum prisen 60,- kr. pr. tur.

Se taksterne på NTs hjemmeside

Du kan læse mere om Flexhandicap på NTs hjemmeside

Har du spørgsmål til ordningen, skal du kontakte Borgerservice- og Ydelser.

Kontaktinfo

Borgerservice og Ydelser
Beskæftigelses, Social- og Sundhedsforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
borgerservice@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag
 - onsdag
 10.00 - 14.30
Torsdag  10.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Åbningstid i dag:

Lukket

Telefontider:

Mandag
- onsdag
 08.00 - 15.00
Torsdag  08.00 - 17.00
Fredag
 08.00 - 13.00


Ydelser (sygedagpenge, opkrævning og kontanthjælp)
Alle hverdage 08.00 -10.00