Rygestop


Undersøgelser viser, at du har fem gange større chance for at blive røgfri, hvis du får hjælp til dit rygestop.
Er du klar til at kvitte cigaretterne, så er dette kursus måske noget for dig.

Undersøgelser har vist, at den korteste vej til rygestop er professionel rygestoprådgivning kombineret med forskellige og individuelle hjælpemidler.

I Thisted Kommune tilbyder vi forskellige former for rygestop nemlig rygestopforløb og Kom og Kvit forløb

Gennem kurserne får du:

  • Støtte til god forberedelse af rygestoppet
  • Støtte til at lære dine rygevaner at kende, så det dermed bliver lettere at nedbryde dem
  • Tips og idéer til hvordan du holder tankerne væk fra tobakken og tackler rygetrangen, når den opstår
  • Vejledning om abstinenser, nikotinafhængighed, vægt, helbredsfordele m.m.
  • Erfaringsudveksling med de øvrige deltagere

Tid og sted:

For tid og sted se vores årshjul her

Rygestopforløb:

Thisted Kommune tilbyder kursusforløb efter Kræftens Bekæmpelses rygestopkoncept. Kurserne bliver varetaget af en uddannet rygestoprådgiver. Kurset afholdes enten som traditionelt rygestopforløb med 5 mødegange og en opfølgningsgang eller efter konceptet kom og kvit, som er med løbende optag.

Kom og Kvit:

Kom og Kvit konceptet er udviklet af Kræftens bekæmpelse, og foregår via løbende optag. Så her kan du altid komme med på holdet! Kom og Kvit er et gratis, fleksibelt rygestoptilbud, der består af en indledende samtale og herefter en række tematiserede møder, som borgeren kan deltage i efter lyst og behov. Tilbuddet kræver ikke henvisning.

 

Tilmelding og information:

For at tilmelde dig vores hold klik her

Sundhedsafdelingen—sundhed@thisted.dk

Troels Winther • tlf. 9917 2319