Private vandløb

Private vandløb er vandløb, som ikke er optaget som offentlige eller som byrådet har besluttet skal udgå som offentligt vandløb (nedklassificerede vandløb).

Private vandløb skal vedligeholdes af de enkelte lodsejere.

Her informeres om hvem der har ansvar og forpligtigelse i forhold til vandløbsvedligeholdelsen i private vandløb, samt hvilke bestemmelser og hvorledes vedligeholdelsen skal udføres.  

Hvem vedligeholder private vandløb?
Det påhviler bredejerne at vedligeholde deres vandløb. Det vil sige, at bredejeren har pligten og ansvaret for at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse af alle private vandløb på egen ejendom.

Hvis du ikke vedligeholder dine vandløb og dræn, kan der opstå fejl og mangler. Vandet kan så stuve op, og der kan dannes våde områder på marken. Det er vigtigt for både dig selv og dine naboer, at du tager din pligt til at vedligeholde dine vandløb og dræn alvorligt.

Hvis du forsømmer din pligt, kan der blive tale om anmeldelse til politiet, straf i form af bøde og betaling af erstatninger til naboer, der har fået skader på grund af fejl og mangler i dine vandløb og dræn.

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør betragtes som reparation under forudsætning af at rørene lægges i samme beliggenhed og koter og med samme diameter. Dette betragtes som en del af vedligeholdelsen. 

Udskiftning af rørledninger til anden beliggendhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.


Hvordan skal et privat vandløb vedligeholdes?
Visse private vandløb har vedligeholdelsesbestemmelser eller kendelser der beskriver vedligeholdelsen. Vedligeholdelse af vandløb betyder, at man skal sørge for at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. I vandløbslovens formålsparagraf står der desuden, at vedligeholdsen skal foretages sådan, at der tages hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbene.

 

 Se evt. pjecen "Vejledning til vedligeholdelse af private vandløb".

I åbne vandløb kan vedligeholdelsen være at skære planterne (grøden) af nede i vandet, samt vegetationen langs brinkerne. De afskårne planter skal tages op fra vandløbet, så de ikke stopper vandløbet længere nede. Det er som regel ok at slå planter i private vandløb én gang om året. Slår du før den 15. september vil planterne gro op igen inden vinter. Du kan også plante træer på vandløbets brinker og bredder. Træerne giver skygge i vandløbet, så grøden ikke gror så godt.

I særlige tilfælde kan der foretages oprensning, hvor udelukkende aflejret materiale må fjernes/opgraves. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.

I rørlagte vandløb påhviler det bredejeren, at rørerne ikke er fyldt med sand, jord eller rødder. Rørene må desuden ikke være gået fra hinanden eller faldet sammen. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte vandløbsstrækninger, at der kan være fare for, at rørledningen tilstoppes eller beskadiges.

Vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse for private vandløb.

Hvad er ikke vedligeholdelse?
Hvis du graver grus og sten op, og hvis du graver i fast jord eller ler, laver du en regulering. Reguleringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Det er også en regulering, hvis du udskifter rørledninger til en anden beliggenhed og/eller anden diameter.

Undtagelser fra pligten til vedligeholdelse

Der er nogle få undtagelser fra de almindelige bestemmelser om vedligeholdelse:

  • Vandløb, der henligger i naturtilstand og i mange år (f.eks. mere end 15 år) ikke har været vedligeholdt, er beskyttet efter lov om naturbeskyttelse. De må ikke vedligeholdes. Det er ofte skovbække, der har pænt fald og en bund med mange sten, hvor man kan høre vandet risle og klukke.
  • Det kan også dreje sig om fordeling af udgifterne til vedligeholdelsen på en strækning af et vandløb. To eller flere parter kan have truffet aftale om partsfordeling. Partsfordelinger bygger på aftaler, som er indgået i forbindelse med, at der er gennemført et projekt i vandløbet. Aftalerne er altid skrevet ned i forlig, kendelser eller afgørelser. Kendelser er ofte tinglyst på ejendommene.

    Forlig, kendelser og afgørelser bør findes hos ejerne af de ejendomme, der er med i fordelingen af udgifterne. Vandløbsmyndighederne kan også have kopier af papirerne.