Vandløb

I Thisted kommune har vi ca. 300 km kommunale vandløb og ca. 1750 km private vandløb. Derudover har vi et ukendt antal km dræn.

Som vandløbsmyndighed har Thisted kommune ansvaret for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb. Private vandløb vedligeholdes af bredejerne.

Thisted kommune er vandløbsmyndighed for alle vandløb i kommunen, dvs. der skal gives tilladelse fra kommunes side til alle vandløbsændringer lige meget om vandløbet er privat eller offentligt. En ændring kan fx. være uddybning af et eksisterende vandløb, udgravning af et nyt vandløb, ændring af et vandløbs forløb eller ændringer i vandløbets brinker.

Hvad er et vandløb?

Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, kanaler, grøfter, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

I linket nedenfor er der beskrevet en lang række situationer, hvor der allerede er truffet afgørelse om, at en grøft/bæk/vandløb er et vandløb der skal adminstreres efter vandløbslovens bestemmelser. På de stilistiske skitser (figur 1-11) er der desuden medtaget, hvor der i henhold til Randzoneloven skal være randzoner.

Læs vejledningen til vandløb

Ejerforhold i forhold til vandløb

Alle vandløb, private som offentlige, ejes af bredejerne. En bredejer eller en lodsejer er en person, der ejer den jord (matrikel), hvor et vandløb eller en delstrækning af et vandløb ligger, -uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt.

Vandløbsloven

Vandløbsloven vedtages af folketinget og administreres af kommunernes byråd. Vandløbsloven giver regler for de pligter og rettigheder, som både lodsejere og vandløbsmyndigheder har.  Vandløbslovens principper er:

  •  At alle vandløb skal vedligeholdes
  •  At ingen må lave om på vandløbene uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden
  •  At berørte parter har ret til at få indflydelse i forbindelse med tilladelsen

Vandløbsvedligeholdelse

På alle kommunale vandløb er der udarbejdet et regulativ, som beskriver vandløbets skikkelse, målsætning samt vedligeholdelse. I denne forbindelse betyder ordet ’vedligeholdelse’, at det er vandføringsevnen, der skal vedligeholdes, ikke den biologiske diversitet og mangfoldighed.

Med vandrammedirektivet, der skal implementeres gennem statens vandplaner, stilles der krav om, at vandløbene skal have ’god økologisk tilstand’, hvilket forventes at komme i konflikt med regulativernes prioritering af vandføringsevne.

Vedligeholdelse af vandføringsevnen er forskellig udefra målsætning og størrelse og kan ske ved manuel/maskinel grødeskæring, maskinoprensning og grødeskæring med grødeskærer (båd). Dette arbejde udføres af forskellige entreprenører samt kommunens eget personale.

 Læs pjecen "Vejledning i vedligeholdelse af private vandløb".

Rørlægning af grøfter og vandløb

Som udgangspunkt skal følgende kriterier være opfyldt, før Thisted Kommune kan give tilladelse til rørlægning af vandløb og grøft

  • Vandløbet har ikke direkte åben sammenhæng med andre åbne vandløb
  • Vandløbet er ikke målsat i Vandplan 2009-2015
  • Vandløbet er ikke naturligt
  • Vandløbet er ikke beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3.
  • Vandløbet udgør ikke en forbindelseslinje/korridor for spredning af den vilde flora og fauna

Ved ansøgning om rørlægning af et åbent vandløb beliggende opstrøms eksisterende længere rørlægning (over 200 m) foretages en konkret vurdering forinden beslutning om det ansøgte. Væsentlige elementer i denne vurdering er

  • Planlægges den nedstrømsliggende rørlægning åbnet, gives der ikke tilladelse
  • Vandløbets opland og vandmængde vurderes.
  • Naturindhold i vandløbet og eventuelle bidrag til opfyldelse af miljøtilstand i andre vandområder.
  • Der foretages en besigtigelse af vandløbet.
  • Vandløbets og dets omgivelsers funktion som korridor for spredning af den vilde flora og fauna.
  • Hvorvidt der er tale om en dræningsgrøft, som er omfattet af den frie dræningsret.

Der foretages i hver sag en individuel sagsbehandling med udgangspunkt i ovenstående. Ved meddelelse af tilladelse til rørlægning af offentlige vandløb vil vandløbet skulle optages som privatvandløb.

Hold afstand til dit vandløb - Dyrkningsfrie bræmmer

Er der 2 meter dyrkningsfrit areal langs dit vandløb?

Langs naturlige og højt målsatte vandløb og søer over 100 m2 skal der ifølge vandløbsloven være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme.

Bræmmerne beskytter vandløbets brinker mod nedskridning og udvaskning af sand, jord og næringsstoffer og er vedvirkende til at sikre vandafledningen.  I bræmmen må der ikke jordbehandles, graves eller plantes (eller fældes træer) uden kommunens tilladelse, men der må godt græsses eller tages slæt.

Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd. Ved vurderingen af, om dette er tilfældet, bør især følgende kriterier indgå:

  • Vandløbet findes på gamle kort, dvs. på målebordsblade 1:20.000 fra 1871 eller evt. ældre kort (se kort her),
  • Vandløbet ligger i en vandløbsdal, der markerer forløbet, og/eller
  • Vandløbet er mæandreret, eller der er spor i vandløbsdalen efter tidligere mæandrering (slyngning).

Også andre kriterier kan indgå, f. eks. at vandløbet har et opland med en størrelse, som betinger en vandafstrømning, der genererer et vandløb. Endvidere skal vandløbet ikke nødvendigvis være vandførende hele året.

Det ændrer ikke på et vandløbs status som naturligt vandløb, at der på et tidspunkt er foretaget regulering (bortset fra rørlægning), f. eks. uddybning, udretning eller omlægning. Det vil sige, at oprindeligt naturlige vandløb, der i dag fremstår som stærkt regulerede, også er omfattet af bestemmelsen. Genåbning af en rørlægning af et naturligt vandløb vil medføre, at vandløbet atter anses for naturligt, og at bræmmebestemmelsen er gældende.

Overtrædelse af bræmmebestemmelsen er omfattet af straffebestemmelserne i vandløbslovens § 85. Gentagne overtrædelser kan medføre politianmeldelse.

Information om dræn

Dræn er omfattet af vandløbslovens bestemmelser.

Hvilke dræninger kan udføres uden tilladelse
Bredejere har ret til at dræne til naturlige, åbne vandløb på egen ejendom. Indgreb i brinken vil dog typisk skulle godkendes af vandløbsmyndigheden.
Bredejeren har også ret til at vedligeholde og reparere dræn. Nye rør skal have samme diameter og lægges på samme sted.

Hvilke dræninger kræver tilladelse?
Alle andre former for dræninger og ændringer af dræninger kræver tilladelse efter vandløbslovens bestemmelser. Tilladelser skal være med til at sikre, at der tages hensyn til de andre berørte parter, til vandløbets evne til at lede vand og til miljøet i vandløbet.

Mange afvandinger omfatter større indgreb, end det loven beskriver som dræninger. Disse større arbejder skal beskrives i projekter og godkendes af vandløbsmyndigheden, inden de må udføres.

Vandløbsmyndigheden skal give tilladelse:

  • Hvis der drænes dybere end til den for dyrkningen nødvendige dybde.
    Begrundelse: Dræninger er tænkt for dyrkning af jorden.
  • Hvis der skal drænes til gravede kanaler, pumpekanaler og rørledninger, herunder også til rørlagte vandløb. Dette gælder også, når de ligger på din egen jord.
    Begrundelse: Disse vandløb er anlagt til særlige formål og er derfor dimensioneret efter tilledningerne på tidspunktet for anlæggelsen.
  • Hvis der skal bruges pumpe.
    Begrundelse: Udpumpninger belaster alle vandløb og kan give gener for både opstrøms og nedstrøms bredejere og for vandløbet.
  • Hvis drænvandet skal afledes over anden mands ejendom til et eksisterende vandløb. En sådan rørledning er ikke et dræn, men et nyt vandløb, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
    Begrundelse: Sikring af de berørte parters rettigheder og pligter ved anlæg af nyt vandløb over anden mands grund.
  • Hvis drænvandet skal ledes over vandskel til et andet vandløb end det naturlige.
    Begrundelse: Det er ikke tilladt at ændre vands naturlige afløb.

Hvordan får man tilladelse?
Den, der ønsker et projekt gennemført, skal indsende ansøgning og projekt til vandløbsmyndigheden. Projektet skal beskrive de påtænkte anlægsarbejder.

Vandløbsmyndigheden skal under sagsbehandlingen tage hensyn til både vandløbet (afstrømning og miljø) og berørte parter (afvandingsproblemer og økonomiske spørgsmål).

Anlægsarbejder må ikke påbegyndes, før vandløbsmyndigheden har givet tilladelse.

Vandløbsrestaurering

Mange af de vandløb, der gennem tiden er blevet reguleret kraftigt ved udretning, rørlægning, inddæmning mv. , ønsker man at føre tilbage til en naturlignende tilstand ved en vandløbsrestaurering.
Det mest kendte eksempel på en vandløbsrestaurering er Skjern Å-projektet, hvor store dele af Skjern Å blev genslynget efter i mange år at have været en snorlige afvandingskanal.

Bilvask og vandløb

Hvad har bilvask med vandløb at gøre?!!

-Læs mere her

Kontaktinfo

Plan og Miljø
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54
E-mail: teknisk@thisted.dk

Opdateret 01-08-2017