Lille skrift
Mellem skrift
Stor skrift

WebGIS


På vores WebGIS, som også hedder KortInfo, kan du finde Thisted kommunes forskellige udbud af kort og luftfotos. KortInfo gør det muligt at få oplysninger om kort-relaterede informationer såsom grundkort, matrikelkort, digitale luftfotos, plandata, miljødata, renovation og skoledistrikter.

Søgning i GIS (Geografisk Informations System)

Der kan søges via adresse, matrikelnummer og ejerlav,  ejendomsnummer samt stednavne. Det er desuden muligt at printe ud, måle længder, tegne og beregne arealer i kortet.

Se kort -start KortInfo 

Klik her for at starte KortInfo Lite

Ajourføring af data
Bemærk: Kortdata er formelt set kun vejledende. Det vil sige kort og data fra kommunen ikke kan bruges som dokumentation. Kortdata bliver løbende opdateret, men kommunen garanterer ikke for fejl og mangler i oplysningerne og påtager sig intet ansvar for fejl.

Nøjagtighed og juridiske grænser
Matrikelkortets nøjagtighed afhænger af det baggrundsmateriale, der er anvendt ved fremstilling af kortet. Nogle skel er indlagt efter måling og har en nøjagtighed på +/- 0,4 m. Andre skel er indlagt på grundlag af en digitalisering af de oprindelige matrikelkort, der er opmålt i slutningen af 1700-tallet. Her er nøjagtigheden varierende og kan i enkelte tilfælde være +/- 20 m.

Matrikelskellene følger ikke altid de synlige grænser i marken. Ved at sammenstille med tekniske og topografiske kortværker vil der ofte være uoverensstemmelser. Det skyldes ikke nødvendigvis kortets unøjagtighed. Det kan også skyldes, at f.eks. en hæk ikke er plantet lige netop i skellet, eller at der i praksis er sket ændringer, uden at landinspektøren har været ude og måle op på ny.

Private matrikler og ejendomme
Hvis der opstår tvivl om et skels beliggenhed, er det digitale matrikelkort kun vejledende. Det er målebladet, der er juridisk gældende. Måleblade opbevares ved Kort- og Matrikelstyrelsen. Er der ingen mål, må der tilkaldes en landinspektør. Thisted kommune ligger ikke inde med måleblade for private matrikler. Adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer kan findes på Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside.

Thisted kommune ligger ikke inde med oplysninger vedrørerende servitutter og andre byrder (kloakledninger, vandledninger, el-ledninger, el-kabler, telefonledninger, etc) på private ejendomme. I tilfælde af, at man ønsker at indhente oplysninger om servitutter, kan dette ske via www.tinglysning.dk. Oplysninger om ledningsanlæg fås ved henvendelse til de pågældende forsyningsselskaber eller ved forespørgsel ved Ledningsejerregistreret, www.ler.dk.

Thisted kommune ligger ikke inde med alle plantegninger og byggetegninger for private ejendomme og bygninger. Ønsker man at vide, hvorvidt kommunen ligger inde med byggesagstegninger på ens ejendom, kan man kontakte byggesagskontoret via mail: byggesag@thisted.dk.

Ophavsrettigheder
Ophavsrettigheder til Matrikelkortet tilhører Kort- & Matrikelstyrelsen (KMS), ortofotos 2010, 2006, 2004, 2002, 1999 & 1995 tilhører COWI. Ortofotos 2008 tilhører Scankort, ortofotos 2009 tilhører Scankort/AVT/Terratec. Ortofotos 2011 tilhører Kort & Matrikelstyrelsen. Kort og billeddata må alene anvendes til private/personlige formål. Erhversmæssig anvendelse kræver forudgående aftale herom med rettighedshaverne.

For yderligere informationer skal du kontakte Thisted kommune, Kort & GIS på e-adressen MESK@Thisted.dk eller KKN@Thisted.dk.

 

 /upload/tekniskforvaltning/sekretariat/billeder/kort og gis/samlet thistedfaartoft med tekst kopi 499.jpg

 

 Links til andre kort:

Søg i matrikelkort (Kort & Matrikelstyrelsen)
Søg i Arealinfo (Miljøministeriet) 
Søg i Digital Kommuneplan 2010-2020
Søg i vandplan 2010-2015 (Miljøministeriet)
Se luftfotos i flyfotoarkivet

 

Opdateret 26-04-2012
Thisted Kommune • Asylgade 30 • 7700 Thisted • Telefon: 99 17 17 17 • thistedkommune@thisted.dk©

Denne side bruger cookies