NemID

NemID er din digitale adgang til offentlig og privat selvbetjening på internettet.

NemID er din personlige signatur på internettet

NemID er ét fælles log-in til både offentlige og private selvbetjeningsløsninger og til din netbank. Med NemID logger du på din netbank, kommunes online selvbetjening, henter din årsopgørelse fra SKAT, læser din Digitale Post eller ordne dine forsikringer. Du logger ind på fuldstændig samme måde alle steder.

Som bruger af NemID skal du kun huske ét bruger-id og én adgangskode, uanset om du skal ind på det offentliges hjemmesider, på netbank - eller på en af de andre hjemmesider, som NemID også giver adgang til.

Sådan får du NemID

Du bestiller din NemID på Nemid.nu. Her kan du også læse mere om NemID.

Du kan også møde personligt op i Thisted Kommunes Borgerservice og få udleveret din NemID. Du skal huske at medbringe billedlegimitation i form af pas eller kørekort.

Hvis du ikke har et gyldigt pas eller kørekort, skal du møde personligt op i borgerservice for at få et NemID.Du skal være 15 år, og du skal kunne legitimere dig, for at få udstedt et NemID.

Enten ved hjælp af én anden type gyldig (ikke udløbet) billedlegitimation.

  • Et knallertkørekort udstedt i Danmark, såfremt dette er identisk med det lyserøde (moderne) kørekort til bil eller motorcykel
  • Forsvarets identitetskort (fra DK)
  • Natopas
  • Politilegitimationskort (fra DK)
  • Opholdstilladelse/opholdskort med billede udstedt i Danmark
  • Danske pengeinstitutters ID-kort
  • Nationalt identitetskort med billede udstedt af offentlig myndighed i hjemland, og som kan anvendes som rejsedokument i Schengen lande.

Bemærk: Hvis dit cpr-nummer ikke fremgår af den valgte billedlegitimation, skal du derudover medbringe legitimation med cpr-nummer fra listen over legitimation uden billede herunder:

Eller ved hjælp af to typer legitimation uden billede. Det kan være:

  • Sundhedskort (Sygesikringskort) eller bopælsattest
  • Dåbs- eller navneattest
  • Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat
  • Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. tre måneder gammel)

Bemærk, at mindst et af legitimationsbeviserne skal være sundhedskort (sygesikringskort), bopælsattest eller dåbs- eller navneattest.

Som en ekstra sikkerhed, skal du desuden besvare 2-4 kontrolspørgsmål med udgangspunkt i de oplysninger, der er registreret om dig i CPR-registeret. Det kunne f.eks. være spørgsmål om forældre, eventuelle børn, ægtefælle, navn og tidligere adresser

Du vil i særlige tilfælde kunne blive bedt om at møde op med et såkaldt vitterlighedsvidne, der kan bevidne hvem du er.Det sker, hvis der ikke findes oplysninger i CPR-registeret, der kan danne baggrund for sikkerhedspørgsmål - f.eks. hvis du ikke tidligere har boet i Danmark eller kun har opholdt dig i landet i kort tid.

Vitterlighedsvidnet skal: 

  • Være fyldt 18 år
  • Kunne fremvise egen gyldig billedlegitimation
  • Acceptere at blive registreret med sit CPR-nummer og underskrive en tro og love-erklæring under strafansvar.

Har vidnet selv et gyldigt NemID, skal vidnet medbringe sit nøglekort. 

Vidnet må ikke have været vitterlighedsvidne mere end 3 gange inden for 120 dage, medmindre der er tale om et professionelt vidne (Dvs. er offentlig ansat, eller registreret med CVR-nummer og serie-/medarbejdernummer). 


Hvis du ikke ønsker at besvare kontrolspørgsmål eller stille med et vitterlighedsvidne, kan du ikke få udleveret dit NemID med det samme. Det vil i stedet blive sendt til din hjemmeadresse.




Selvbetjening

Kontaktinfo

Borgerservice og Ydelser
Beskæftigelses, Social- og Sundhedsforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
borgerservice@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag
 - onsdag
 10.00 - 14.30
Torsdag  10.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Telefontider:

Mandag
- onsdag
 08.00 - 15.00
Torsdag  08.00 - 17.00
Fredag
 08.00 - 13.00


Ydelser (sygedagpenge, opkrævning og kontanthjælp)
Alle hverdage 08.00 -10.00