Huslejenævn

Thisted kommunes huslejenævn har sekretariat i Thisted Kommune, Ledelsessekretariatet.

Huslejenævnet

Lejelovens regler om huslejenævn gælder for: Leje eller fremleje af private boliger efter lejelovens regler.

Huslejenævnet afgør tvister om: 

  •  Lejeregulering og lejefastsættelse. 
  •  Depositum og forudbetalt husleje. 
  •  Opfyldelse af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse. 
  •  Opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse og opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse  efter fraflytning, størrelsen af istandsættelsesbeløb samt tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning. 
  •  Lejeforhøjelser efter reglerne om forbedring m.m. 
  •  Lejeaftaler efter lejelovens § 53, stk. 3 og 4. 
  •  Lejerens betaling for temperaturregulering, vand og el. 
  •  Lejerens ret til at installere hjælpemidler. 
  •  Udlejers ret til at råde over arealer i tagetager. 
  •  Lejers tilsidesættelse af god skik og orden efter lejelovens §§ 79a-79c.
  •  Afgørelse om den leje, som en ejer eller andelshaver lovligt vil kunne opkræve for den pågældende bolig efter lejelovens § 59d.
  • Hvorvidt det lejede er mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse.

Sammenlægningsudvalget har på sit møde den 4. april 2006 besluttet, at boligreguleringslovens kapitel II – V (omkostningsbestemt leje mv.) ikke gælder i Thisted kommune.

Huslejenævnet er en klageinstans og yder derfor ikke råd og vejledning. Huslejenævnets sekretariat kan udelukkende yde vejledning om, hvordan man indbringer en sag for nævnet.

Som lejer kan du f.eks. søge råd og vejledning hos en lejerforening som f.eks. Lejernes LO eller Danske Lejere eller ved en advokat. Der er endvidere mulighed for gratis retshjælp ved advokatvagten i Thisted og Hurup. Henvendelse skal ske direkte til de enkelte advokatfirmaer.

Som udlejer kan du f.eks. henvende dig til en udlejerforening eller en advokat for råd og vejledning.

Klager til Huslejenævnet

Klager til Huslejenævnet skal fremsendes skriftligt til Thisted Kommune, Ledelsessekretariatet, Asylgade 30, 7700 Thisted.

Indbringelse af sager kan også ske via mail til lese@thisted.dk 

Klagen skal bestå af en kort beskrivelse af, hvad man ønsker, at huslejenævnet skal tage stilling til og den nødvendige dokumentation skal være vedlagt, så som kopi af lejekontrakt, flytteopgørelse, diverse skrivelser mellem parterne osv.

Ved indbringelse af sager skal der betales et gebyr på 306 kr. Beløbet indsættes på Thisted kommunes konto i Den Danske Bank, 4368 322 81 414 10. Indbetalingen bedes mærket med den adresse sagen vedrører.

Ved behandling af sager efter lejelovens § 59a, stk. 4 skal der dog betales et gebyr på 511 kr.

Medlemmer af huslejenævnet.

Følgende er valgt som medlemmer/suppleant til huslejenævnet for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017:

Formand: Erik Møller
Suppleant: Niels Bjerre

Valgt efter indstilling fra udlejeorganisationerne: Niels Nymann
Suppleant: Kim Nielsen

Valg efter indstilling fra lejerorganisationerne: Kirsten Ørskov
Suppleant: Helle Tønsberg Vile

Social sagkyndig: Susanne Kromann 

Evt. spørgsmål til huslejenævnet kan rettes til Thisted kommune, Ledelsessekretariatet, tlf.nr. 99 17 18 19 eller mail lese@thisted.dk

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00