Lille skrift
Mellem skrift
Stor skrift

Dagrenovation

Her kan du læse om Thisted Kommunes renovationsordning.

I Thisted Kommune er en fælles dagrenovationsordning.

Tømningshyppighed

Der er ugetømning på alle ejendomme i kommunen.

Tømningsdage

Det er i øjeblikket ikke muligt at slå tømningsdagene op elektronisk via hjemmesiden. Du er istedet velkommen til at kontakte Affaldssektionen på tlf. 99 17 21 57. Vi hjælper gerne.

Ekstra affald
Der er mulighed for at komme af med ekstra affald.
Du kan bare benytte en sort sæk.
Om halsen på den lukkede sorte sæk skal du sætte en EKSTRA-strip. EKSTRA strips kan købes til 30 kr. pr. stk.
Den sorte sæk med EKSTRA-strips stilles ud ved siden af den tilmeldte renovationsbeholder på tømningsdagen, så tager renovatøren det ekstra affald med.

Læs mere på Kom af med ekstra affald.

Batterier
Man kan aflevere små batterier sammen med dagrenovationen.
Batterierne skal lægges i en klar plastpose på låget af din renovationsbeholder.
Læs mere her.

Forskellige beholderstørrelser

Du har mulighed for at vælge mellem flere forskellige beholderstørrelser. Denne fleksible løsning betyder, at du nu kan tilmelde dét, som du/din familie har brug for i renovation. Beholderstørrelser, tømningspriser og priser på beholdere kan ses her

Levering

Hvis du ønsker at købe en beholder på genbrugscentrene, men ikke selv kan hente beholderen, kan vi tilbyde at levere den for 100 kr.

Tilmeldingspligt

Enhver erhvervsenhed/boligenhed/sommerhus skal være tilmeldt den kommunale renovationsordning.

Fritagelse

Helårs-boligenheder har mulighed for at søge fritagelse for renovationsordningen, såfremt enheden har været ubeboet i 3 på hinanden følgende måneder. Der reguleres ikke bagud.

Erhvervsenheder har mulighed for at søge fritagelse for renovationsordningen, såfremt enheden består af en tom lagerbygning uden velfærdsrum. Endvidere kan tomme erhvervslejemål fritages.
Endelig kan erhvervsenheder delvis fritages, hvis en erhvervsenhed kun beskæftiger ejeren og dennes ægtefælle og erhvervsenheden samtidig ligger i dén ejendom, hvor erhvervsenhedens ejer bor. I sådanne tilfælde kan renovationstilmeldingen på erhvervsenheden fritages.

Sommerhuse har ikke mulighed for at søge fritagelse for renovationsordningen.

Fritagelse for renovationsordningen skal søges skriftligt pr. brev eller pr. mail til teknisk@thisted.dk.

Affaldsgebyr

Affaldsgebyret er opdelt i et miljøgebyr og en renovationsafgift. Begge opkræves over ejendomsskattebilletten sammen med ejendomsskatten.

Renovationsafgiften dækker omkostningerne ved bl.a. indsamling, transport og behandling af dagrenovation, mens miljøgebyret bl.a. dækker udgifter til storskraldsordning, genbrugsstationer, drift af genbrugscentre samt administration.
Der findes 3 former for miljøgebyr: 1 for (helårs)boligenheder, 1 for erhvervsenheder og 1 for sommerhuse.

Det årlige affaldsgebyr beregnes efter:
1) Antal miljøgebyrer på ejendommen i forhold til boligenheder/erhverv m.v.
2) Antal tilmeldinger til renovationsordningen ved årets begyndelse.
Ved ændringer i løbet af året, reguleres indeværende års ejendomsskattebillet hvis muligt. Alternativt reguleres i næste års ejendomsskattebillet.

Regulering af affaldsgebyret i forbindelse med til- og afmeldinger vil ske ugevis.

De nuværende takster kan ses her.

Genbrugscentre i kommunen

Thisted Kommune har 4 kommunale genbrugscentre, som befinder sig i Frøstrup, Hanstholm, Thisted og Hurup. Nærmere oplysninger om beliggenhed og åbningstider kan fåes her.

Affaldsregulativer

I Thisted Kommune er nye standardaffaldsregulativer for erhverv og for husholdninger trådt i kraft den 19. december 2010. Regulativerne kan ses her: Regler om affald.

For at imødegå de gængse spørgsmål på området, har vi samlet de generelle regler for adgangsforhold til affaldsbeholdere, fyldning m.v. her.

Opdateret 30-01-2012

Kontaktinfo

Besøgsadresse:

Teknisk Forvaltning
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 22 64
E-mail: teknisk@thisted.dk
Thisted Kommune • Asylgade 30 • 7700 Thisted • Telefon: 99 17 17 17 • thistedkommune@thisted.dk©

Denne side bruger cookies