Indberetning for pleje- og aflastningsfamilier

Fra d. 1. april 2015 indføres der nye arbejdsgange for indberetning af kørsel og udgifter i forbindelse med dit arbejde som pleje- og aflastningsfamilie til Børne- og Familierådgivningen. Endvidere sker der også ændringer i indberetning af løn for aflastningsfamilier.

Ny procedure for indberetning af udgifter

Fremover vil I skulle indberette udgifter i forbindelse med plejeopgaver kvartalsvis via kommunens hjemmeside.

Der vil ikke ske ændringer i forhold til indberetning og udbetaling af jeres løn. Det foregår fortsat månedsvis, men skal indsendes digitalt.

Udbetalingen af kørsel og udlæg vil fremover ske kvartalsvis på den sidste hverdag i måneden. Materiale skal indsendes ved udgangen af anden måned i kvartalet, så vi kan nå at have pengene klar til udbetaling ved kvartalets afslutning. Såfremt jeres kørsel overstiger 500 km pr. må-ned, kan den blive udbetalt månedsvis.

Ændringerne betyder, at udbetaling for andet kvartal vil ske d. 30. juni 2015 og fristen for indberetning af udgifter i forbindelse med løn, udlæg og kørsel er d. 29. maj 2015. I kan finder datoer for indberetning og udbetaling i figuren nedenfor.

Dokumentation for dine udgifter i forhold til udlæg, det vil sige bonner, fakturaer eller lign som relaterer sig til fakturablanketten der oprettes i virk.dk, skal opbevares i et ringbind hos dig i mindst 5 år og forevises på forlangende.

OBS

  • Visningen af blanketterne kræver, at din browser (Explorer, Crome, Firefox) samt Adobe Reader er opdateret
  • Der kan ikke indberettes fra Ipads
  • Skemaet, som du fremover indberetter i, giver ikke mulighed for løbende at indtaste dine udgifter. Du skal derfor kun indberette kørsel og udlæg én gang pr. kvartal

 

Oversigt over datoer for indberetning og udbetaling

Indberetning af kørsel

Her indberetter du kørsel i forbindelse med din plejeopgave

Du finder en vejledning ved siden af "næste"-knappen på forsiden.

Indberetning af løn

Her indberetter du som aflastningsfamilie dine timer

Du finder en vejledning ved siden af "næste"-knappen på forsiden.

Indberetning af udlæg

Her indberetter du udlæg

Du finder en vejledning til indberetning af udlæg nedenfor.

 

Vejledning til indberetning af udlæg via Virk.dk

Gå til www.virk.dk

  • Klik på ”Fakturablanketten” på forsiden af virk.dk. Der åbnes nu et nyt vindue
  • Klik på ”Start”. Der åbnes nu et nyt vindue
  • Login med NemID/Digital Signatur og udfyld felterne med din e-mail
  • Indtast Børne- og Familierådgivningens EAN-nummer: 5798003991290
  • Vælg ”Opret faktura”

Fakturamodtager

  • Noter oplysninger om fakturamodtager
  • Børne- og Familierådgivningen
  • Asylgade 30
  • 7700 Thisted
Leverandør

  • Vælg ”Privatperson” under leverandørtype
  • Indtast dit CPR-nummer
  • Indtast dit navn og adresse

Fakturadato

  • Indtast et fakturanummer. Du skal selv vælge, hvilket nummer du starter nummereringen med, for eksempel 1. SKAT kræver, at fakturanumrene er sammenhængende
  • Indtast dags dato i ”Fakturadato”
  • Skriv Mette Brix Andersen i ”Personreference”

Valuta

  • Vælg ”DKK”

 

 Varer og ydelser

  • Beskriv varen eller det udførte arbejde i feltet ”Beskrivelse”
  • Indtast antallet af den pågældende vare eller ydelse i feltet ”Antal”
  • Angiv hvad varen eller ydelsen har kostet pr. styk i ”Enhedspris”. Det er ofte det beløb der står på din bon
  • OBS: Fjern fluebenet i feltet ”25 pct. moms”
  • Vælg ”Udvidet” under ”Fakturalinje”
  • Angiv CPR-nummeret på det barn, som udgiften knytter sig til i feltet ”Ydelsesmodtager”
  • Gør dette, for hver enkelt af dine udgifter

 

Samlet pris

  • Klik på ”Beregn samlet pris”. Nu vises de opdaterede beregninger for den samlede faktura

 

Betalingsoplysninger

  • Betalingsdatoen er automatisk sat til dags dato + 30 dage. Indtast den dato, der ligger tættest på de fire udbetalingsdatoer der er i 2015 (se figur ovenfor)
  • Vælg ”NemKonto” under ”Vælg betalingsform”

 

Bilag

  • Klik på "Gennemse" for at vedhæfte en fil 

 

Personfølsomme oplysninger

  • Vælg ”Almindelige personoplysninger”

 

Besked

  • Du kan vælge at tilføje en besked til modtageren, hvis du ønsker at uddybe noget omkring fakturaen

Fakturaen er nu færdig
  • Klik på ”Næste”
  • Klik på ”Send faktura”
  • Klik på ”Gem kopi”
  • Du modtager nu en kvittering på den e-mailadresse, du har oplyst, da du oprettede fakturaen

 Se i øvrigt ”Vejledning: Fakturablanketten på Virk.dk” for yderligere oplysninger. Vejledningen kan også findes i toppen af siden, når du har oprettet Fakturablanketten.