Dagtilbud 0-6 år

 En bred vifte af tilbud til børnefamilier

Thisted Kommune har en bred vifte af pasningstilbud for børn inden skolealderen.
Både kommunale og private institutioner samt kommunale dagplejere.
Derudover yder vi tilskud til private pasningsordninger (herunder også privat pasning i dit hjem) og tilskud til pasning af egne børn

Du kan læse mere om hvordan pasningstilbuddene administreres, blandt andet om pasningsgaranti, søskendefordel,
pasning over kommunegrænsen og meget andet i Dagtilbuds administrationsgrundlag.

 

Thisted Kommune er forpligtet til at anvise dig en plads til dit barn tidligst 2 måneder før behovsdato.
I andre tilfælde har kommunen en frist på 2 måneder til at skaffe dig en plads, men vi vil anstrenge os for at hjælpe dig hurtigere, hvis det er muligt.
Pasningsgaranti indebærer ikke garanti for en plads i et bestemt pasningstilbud. I Thisted Kommune benytter vi dagplejen til at opfylde vores pasningsgaranti.

Er der særlige hensyn vi skal tage til dit barn, blandt andet hvis dit barn er født for tidligt, er det vigtigt, at du gør pladsanvisningen opmærksom på det, inden barnet skal anvises en plads, så vi i fællesskab kan finde den bedst egnede plads til dit barn.

Dit barn kan indskrives i en deltidsplads (30 timer pr uge). Der skal ansøges herom senest 1 måned før behovsdatoen.
En deltidsplads – skal anvendes fordelt på alle ugens fem hverdage, således at der dagligt er seks timer til rådighed, inklusive aflevering og afhentning.
Barnet skal møde ind i dagtilbuddet, således at det på lige fod med de øvrige børn kan deltage i det pædagogiske læringsmiljø.

Ansøgningen herom skal ske via den digitale selvbetjeningsløsning. Link til de Digitale selvbetjeningsløsning: Digital selvbetjeningsløsning (åbner i et nyt vindue).
Forinden et barn kan begynde i en deltidsplads, udarbejdes der i samarbejde med dagtilbuddet en mødeplan, gældende for fire uger ad gangen.
En deltidsplads kan opsiges med et varsel på en måned, fra første månedsskifte.


Vores dagtilbud har lukket 24. december, 5. juni samt en uge eller to i sommerferierne, typisk uge 29 0g 30. I sommerferier bliver alle børn tilbudt en erstatningsplads.

Ifølge loven må alle daginstitutioner holde lukket den 24. december og den 5. juni, uden at kommunen skal stille erstatningsplads til rådighed.

I sommerferieperioden har en del af vores daginstitutioner lukket en uge eller to, ofte i ugerne 29 og 30, men alle børn kan tilbydes en erstatningsplads.

Flere steder foregår ferielukningen i et samarbejde mellem naboinstitutioner, hvor institutioner fra år til år på skift holder åbent, og hvor der er personale fra de institutioner der samarbejder, så børnene bliver passet af kendte personer.

Fredag efter Kristi Himmelfart og mellem jul og nytår, kan alle børn, der har et pasningsbehov, blive passet. De seneste år har dog vist, at der er et meget lille fremmøde, og derfor beslutter Thisted Kommune hvert år, hvor pasningstilbuddet skal være, når man har set hvor børnene med pasningsbehov bor.

Men hensyn til lukkeperioder i private institutioner, skal du se på institutionernes egne hjemmesider.

 

Forældre har ret til et kombinationstilbud ”fleksibel pasning”, hvis det dokumenteres at der er et arbejdsbetinget behov for pasning, uden for normal arbejdstid. Den fleksible pasning skal udgøre mindst ti timer om ugen i gennemsnit. Dette vil sige, at det antal timer der anvendes på fleksibel pasning i hjemmet, går fra det antal timer der er til rådighed i dagtilbuddet, da begge tilbud tilsammen maksimalt kan svare til en heltidsplads. Forinden et barn kan begynde i et kombinationstilbud, udarbejdes der i samarbejde med dagtilbuddet en mødeplan, gældende for fire uger ad gangen. Et kombinationstilbud kan opsiges med et varsel på en måned, fra første månedsskifte.

Thisted kommune skal godkende den private pasningsaftale (fleksible pasning i hjemmet). Der er krav til den fleksible passers skolekundskaber, da pågældende skal kunne understøtte barnets dansksproglige udvikling. Fleksibel pasning, som forudsætter at barnet indskrives i en fuldtidsplads, kan ikke tilbydes børn, der er omfattet af et sprogstimuleringstilbud.

For at ansøge om et kombinationstilbud kontakt dagtilbud@thisted.dk

I december 2018 godkendte Børne- og Familieudvalget en styrelsesvedtægt, gældende pr. 1. januar 2019, vedrørende forældreindflydelse i områdeinstitutioner og daginstitutioner i Thisted Kommune.
Forældreindflydelsen er fastlagt efter dagtilbudsloven og organiseret i henhold til ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet, som pr. 1. januar 2012 udgør områdeledelse.

Der findes to områdeinstitutioner i Thisted Kommune - område 1 og område 2 - hver områdeinstitution fungerer som samlende enhed for mellem 9 -11 daginstitutioner.
I den enkelte daginstitution er der ansat en pædagogisk leder, som refererer ind til områdelederen for pågældende område.
Dette vil sige, at der etableres en områdeforældrebestyrelse under hver af de to områdeinstitutioner. Herudover oprettes et forældreråd i den enkelte daginstitution.
Læs styrelsesvedtægten for områdeinstitutioner og daginstitutioner.

Der er forskellige frister for, hvor længe du maksimalt må vente fra Thisted Kommune modtager din henvendelse og til du kan forvente et svar. Generelt svarer vi så hurtigt som muligt, men i nogle tilfælde kan svarfristen være længere.

Herunder kan du se fristerne for de enkelte områder, der handler om dagtilbud og dagpasning.

Generelt om frister
Kommunen skal ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå, fra Thisted Kommune modtager en ansøgning, og indtil der skal være truffet en afgørelse.

Thisted Kommune skal;

  • Behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.
  • Fastsætte en generel frist for, hvornår der skal være truffet en afgørelse. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper.
  • Give borgerne besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes.
  • Oplyse om, hvilke frister, som gælder i kommunen
  • Sagsbehandlingstiderne er generelle. Det betyder, at kommunen behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Det betyder også, at der kan være særlige situationer, hvor den fastsatte sagsbehandlingstid ikke kan overholdes. Hvis dette sker, vil ansøger blive oplyst om grunden til at fristen ikke kan overholdes. Det vil endvidere blive oplyst, hvornår afgørelsen forventes at blive truffet.

 

Område Sagsbehandlingsfrist Lov Om Social Service
Hjælp til børn med særlige behov 4 mdr.  § 4

Godkendelse af privat dagtilbud

  • Godkendelse af private hjem/lokaler
  • Selvejende institutioner
3 mdr. § 19, 20-22
Ansøgning om plads i dagpleje og daginstitution 4 uger § 23

Tilskud til Frit Valgs Ordningen (i anden kommune)

4 uger §28
Ansøgning om socialpædagogisk friplads 4 uger § 43 stk. 1 nr. 4
Ansøgning om økonomisk friplads 4 uger § 43 stk. 1 nr. 2 og § 63

Har du brug for at sende personfølsomme og fortrolige oplysninger til Dagtilbudsafdelingen vil vi opfordre dig til at sende det som sikker post. 

Send sikker post til Dagtilbud

Senest opdateret 30-11-2023
Pladsanvisningen
Asylgade 30 (Borgerservice)
7700 Thisted