Spis selv længst muligt

Et måltid er noget vi alle ser frem til, da det både stiller sulten og er en social oplevelse. I Thisted Kommune vil vi derfor gerne tilbyde hjælpemidler til dig, der har udfordringer med at spise selv.

 

 

 

 

Læs om:

Hvad er det?
I Thisted Kommune afprøver vi på nuværende tidspunkt et udvalg af hjælpemidler til dig, der har behov for hjælp til måltidet. Vi kan bl.a. tilbyde:
  • Forskellige typer spisebestik med tykke håndtag, drejede gafler osv.
  • En pæn og neutral styrearm med monteret bestik, der er fastgjort til bordet. Styrearmen er meget brugervenlig og kan både betjenes manuelt og med tryk på en enkelt knap.

Med hjælpemidlerne kan du få mulighed for at blive helt eller delvist selvhjulpen under spisningen.

Hvem er målgruppen?
Det er til dig eller din pårørende, der har behov for hjælp til måltidet.

Hvordan får jeg det?
Du har mulighed for at se de forskellige spisehjælpemidler hos kommunens hjælpemiddeldepot på adressen Industrivej 5. 7700 Thisted

Du kan også søge efter hjælpemidlerne på hjemmesiden www.hmi-basen.dk

Når du har fundet det hjælpemiddel, der passer til dine behov kan du:

  • Søge om hjælpemidlet hos kommunen på www.borger.dk   
  • Eller du kan selv købe de mindre hverdagshjælpemidler, der forhandles i butikker og netbutikker.

Hvis du ønsker det, giver vi gerne råd og ergoterapeutisk vejledning. Kontakt i så fald Visitation og Hjælpermidler.

Hvad er status på projektet?
På nuværende tidspunkt er der forskellige hjælpemidler til afprøvning hos borgere med forskellige behov. Erfaringerne indsamles og hjælpemidlerne vurderes, så vi i Thisted Kommune ender med at have et godt og varieret udvalg, der dækker alle behov og situationer.

Vil du vide mere?

Så henvend dig gerne til:

Thisted Kommune - Visitation og hjælpemiddeldepot

Kontaktinfo

Center for IT og Digitalisering
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
it@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag -
onsdag
 08.00 - 15.00

Torsdag
 
 08.00 - 17.00

Fredag

 08.00 - 14.00