Forflytning - fra 2 til 1

I Thisted Kommune har vi haft fokus på alle de borgere, der får hjælp til at blive forflyttet i deres hjem eller på ældrecentrene. Her har vi taget en masse nye spændende hjælpemidler i brug, der både ser pænere ud i hjemmet og er lettere et betjene. Det betyder, at hjælperen kan forflytte dig alene og undgår spildtid ved at vente på sin kollega. Det giver samtidig hjælperen bedre arbejdsvilkår, og mulighed for at have fuldt fokus på dig (eller din pårørende) under forflytningen.

Hvad er det?
I Thisted Kommune, har vi indkøbt ny teknologi, der skal gøre forflytning af dig eller din pårørende lettere og mere behagelig. Teknologierne, der er indkøbt til formålet er:
  • Loftlifte
  • Toiletbadestole

Det betyder at forflytningen kan foretages af en medarbejder frem for to, samtidig med at det gør forflytningen lettere. For dig er fordelene bl.a. at en loftlift fylder mindre i hjemmet end en stålift, og at der kommer færre plejepersonaler i dit hjem i løbet af dagen. Fordelen ved toiletbadestolen er, at den kan hæves og tippes både frem og tilbage. Det betyder, at du kan hvile godt under bad og nemt komme op at stå efter badet.

Hvem er målgruppen?
Det er til dig eller din pårørende, der får hjælp til forflytning en eller flere gange i døgnet.

Hvordan får jeg det?
Hvis du bliver forflyttet med 2 hjælpere, vil plejepersonalet snakke med dig om mulighederne, og du vil blive vurderet til de nye hjælpemidler.

Hvad er status på projektet?
Der har været afholdt et stort projekt i hele 2015, der viser at der både er store gevinster for borgere og medarbejdere. Projektet er derfor nu et almindeligt tilbud til alle borgere i målgruppen.

Vil du vide mere?

Så henvend til dig gerne til:

Thisted Kommune - Visitation og hjælpemiddeldepot