Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud til dig, der ønsker at fremme din sundhed og få råd og vejledning

Hvordan får jeg dette tilbud?

Når du er fyldt 75 år, vil du automatisk blive kontaktet med et tilbud om et besøg. Hvis du takker nej, vil du blive kontaktet igen, når du fylder 80 år, og fra du er fyldt 80 år, får du et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg hvert år.

Hvis du er fyldt 65 år og bliver enke eller enkemand, vil du også automatisk blive kontaktet med et tilbud om et besøg.

Vi gør dig opmærksom på, at hvis du takker nej til et besøg og senere fortryder, kan du altid kontakte de forebyggende sygeplejersker og få en aftale.

Et uformelt besøg

Formålet med besøget er, at du kan få en samtale om, hvordan du klarer hverdagen, og hvad du ellers ønsker at få drøftet. Dette kan f.eks. være:

  • Helbred
  • Boligforhold
  • Aktiviteter i dit lokalområde/Thisted Kommune
  • Kost, medicin og motion
  • Kontakt til andre/netværk samt ensomhed

Hvem får jeg besøg af?

De forebyggende hjemmebesøg varetages af forebyggende sygeplejersker Annette Viborg Landbo, Anette Odgaard Christensen samt Lena Hammershøj, som er ansat i Sundhed & Kvalitet.

Sygeplejerskerne kan ikke bevillige diverse ydelser, men de kan være behjælpelige med den videre behandling af evt. ønsker.

Tavshedspligt

Sygeplejerskerne har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger, medmindre det aftales. Der vil blive noteret stikord om besøget for at kunne huske, hvad der er talt om til næste besøg.

Frivilligt tilbud

Forebyggende hjemmebesøg er et frivilligt tilbud, som du selv bestemmer, om du vil takke ja til.

Kontakt

De forebyggende sygeplejersker kan kontaktes:

Tirsdage kl. 8-9 samt fredage kl. 10-12

Annette Landbo          99 17 19 64          anl@thisted.dk

Anette Odgaard          99 17 19 65          anod@thisted.dk

Lena Hammershøj       99 17 19 63          leh@thisted.dk

Kontaktinfo

Sundhed og Ældre
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: sundhedaeldre@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag - onsdag   
10.00 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 10.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag   
10.00 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 10.00 - 14.00